Teambuilding på en skonnert er noget, der virkelig rykker ved sammenholdet og samarbejdsevnerne i et team. Når I befinder jer ude på vandet, og sejlet skal hejses og skibet skal styres, er det essentielt at kunne samarbejde og udvise tillid til dine kollegaer og teammedlemmer. Vi har mere end 10 års erfaring med at stable en udfordrende og sjov dag på benene, så I kommer derfra med gode minder og ny inspiration til det daglige arbejde.
Teambuilding
DEN AKTIVE TEAMBUILDING
MAD OMBORD
Vi tilbyder en varieret cateringmenu med forskellige muligheder, der alle er skræddersyede til sejloplevelsen. Vores menu indeholder bl.a. klassisk morgenmad og brunch med blandede, smurte boller, frisk frugt, croissanter,
lune retter og juice, ligesom vi også kan tilbyde en klassisk skibskost eller en 3 retters menu til dine ansatte.
Maden er fra fantastiske SALT Restaurant,
hvis retter bygger på et fundament af lokale råvarer.
Du kan se hele vores sæsonmenu ved at trykke på knappen nedenfor.
DRIKKEVARER TIL DIN TEAMBUILDING
Vi har mulighed for at servere udsøgte vine, bobler, øl og vand ombord.
I samarbejde med SALT Restaurant leverer vi sæsonens rødvin, hvidvin, rosé og bobler.
Derudover har I mulighed for at vælge diverse sodavand, vand og øl. Har I særlige ønsker til drikkevarer, så lad os gerne vide det.
Du kan se hele vores drikkekort ved at trykke på knappen nedenfor.
UNDERHOLDNING
Vælger I at slutte af med en middag ombord, kan I gøre den lidt mere stemningsfuld med underholdning.
Vi har gode erfaringer med bl.a. musik på skibene, hvor både orkestre og solomusikere har gæstet os i forbindelse med arrangementer.
Vi kommer gerne med forslag til underholdningen.
Vi har også mulighed for at lave sejlads-relateret underholdning til jer, hvis I gerne vil bevare temaet under middagen.
Skriv til os for at høre mere om underholdningsmulighederne ombord.
AKTIVITETER
Når I vælger at holde teambuilding ombord på et af vores smukke skibe, er der altid helt naturlige øvelser og udfordringer, der vil styrke de ansattes relationer og evne til at arbejde sammen. De kan f.eks. være med til at sætte sejl, stå til rors og binde knob.
I kan eventuelt tilføje et element af konkurrence og dyste i hold sammen med besætningen. De står til rådighed til at puste ekstra liv ind i dagen, og give de ansatte en sjov og givende oplevelse.
Måske har I allerede selv nogle idéer til aktiviteter, og vi vil gøre så meget vi kan for at de kan blive til virkelighed.
HVILKE SKIBE KAN I SEJLE MED?
I kan vælge at sejle enten med Lilla Dan eller Halmø, men er gæstelisten meget lang, kan I faktisk booke begge skonnerter til dagen. Både Lilla Dan og Halmø er sprængfyldt med historie og skønhed, og der er derfor ikke en af skibene vi mere anbefaler til teambuilding end den anden. Du kan læse mere om Lilla Dan og Halmø i menuen “Om Skibene” eller ved at klikke på knappen nedenfor.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Selvom vi står for det meste i forbindelse med dit arrangement, er der dog nogle praktiske informationer, som det er godt at have læst inden invitationen sendes ud. Det er f.eks. information om påklædning, ankomst og afgang.
Læs mere om ankomsttid, praktisk påklædning og priser.