Mød Halmøs Kaptajn:
Emil Lind Ankerstjerne
Halmøs kaptajn hedder Emil Lind Ankerstjerne, og han har stået ved roret på det smukke skib siden 2018. For Emil er bevarelsen af de historiske træskibe med til at holde vores stolte, maritime traditioner i live – en vigtig del af Danmarkshistorien, som gæsterne får mulighed for at opleve på egen krop, når de træder ombord for første gang.
”Det er vigtigt for mig, at gæsterne får lov til at deltage aktivt i oplevelsen, og at de får noget unikt med hjem derfra. Det er fantastisk at se byen fra søsiden, og det er enormt tilfredsstillende, efter en dag med sejlsætning, hygge og mad og drikke, at se gæsterne nyde solnedgangen over København ude fra Øresund”.
Udover at være skipper i sejlsæsonen, er det også Emil, der sammen med besætningen sørger for at klargøre skibet til de mange events og begivenheder, det skal danne ramme for i foråret og sommeren. Her kommer især Emils tid i England os til gode, hvor han var med til at renovere den tremastede bark ”Kaskelot”, som er verdens største, sejlende træskib.